Bopælsforældre og samværsforældre

Når forældre ikke vil bo sammen mere, bliver skilt eller separeret, skal de som noget af det første tage stilling til, hvor deres barn skal bo. Dermed tildeles de to forskellige roller som forældre nemlig som enten bopælsforælder eller samværsforælder. Selvom der er et ønske fra begge forældre, om at barnet skal bo lige meget ved dem begge, vil den, hvor barnet har adresse blive bopælsforælder og den anden samværsforælder. Det sker fordi barnet kun kan have sin folkeregisteradresse et sted. Selvom forældrene er uenige om, hvor barnet skal bo betyder det ikke noget for forældremyndigheden. Den er fortsat fælles medmindre der ønskes andet. Der er dog forskel på at være bopælsforælder og samværsforælder, da bopælsforælderen har større beslutningskraft end samværsforælderen.

Bopælsforælder

Den forælder, som barnet har adresse ved, hedder som før skrevet en bopælsforælder. En bopælsforælder kan træffe en del beslutninger selv uden at skulle have samtykke fra den anden forælder. For eksempel kan en bopælsforælder beslutte at flytte, hvor som helst hen, hvis det er i Danmark. Det skal bare varsles 6 uger i forvejen til samværsforælderen. Hvis bopælsforælderen vil flytte udenlands inklusive Færøerne og Grønland kræver det, at begge forældre er enige i beslutningen. Har kun en forælder forældremyndigheden, kan vedkommende frit bestemme, hvor i verden barnet skal bo. Er der uenigheder om, hvilken skole eller institution barnet skal gå i, er det bopælsforælderen, der har det sidste ord. Ydermere er det bopælsforælderen, der får økonomisk støtte fra staten til barnet. Hvis ikke samværsforælderen opfylder sin forsørgerpligt er det ligeledes bopælsforælderens ret at få børnebidrag udbetalt af samværsforælderen.

Samværsforælderen

Samværsforælderen har slet ikke samme ret til at tage beslutninger på barnets vegne. De kan kun afgøre mere dagligdags spørgsmål, som gælder, når barnet er hos dem på samvær. Det dækker over helt basale ting så som, hvilke fritidsaktiviteter barnet skal have, hvornår barnets sengetid er og hvilke venner, der er tid til at være sammen med.

Hvor skal barnet bo?

Når et par går hver til sit og beholder den fælles forældremyndighed, må de indbyrdes blive enige om, hvor barnet skal have sin folkeregisteradresse. Hvis forældrene er i stand til at finde ud af det selv, er det ikke nødvendigt at inddrage Statsforvaltningen. Det er selvfølge langt det bedste, hvis man stille og roligt kan finde ud af tingene sammen. Det er naturligvis forældrene der bestemmer barnets adresse, men det anbefales at inddrage barnet i beslutningen. Det får barnet til at føle, at det ikke bare er en brik, som forældrene kan flytte rundt med efter forgodtbefindende. Er det ikke muligt at blive enige om bopælsadressen, kan forældrene blive nødt til at få hjælp fra statsforvaltningen. De kan hjælpe dem med at finde den løsning, der er bedst for dem og ikke mindst bedst for barnet. Hvis man som forældre ønsker at få rådgivning fra Statsforvaltningen, skal man indsende et udfyldt kontaktskema, som beskriver problemstillingen og vejledningsbehovet.

Hjælp og rådgivning

Efter at have modtaget skemaet vil Statsforvaltningen vurdere, hvordan de kan give forældrene den bedste vejledning og hjælp. Oftest vil Statsforvaltningen indkalde til en samtale, hvor forældrene får rådgivning og i tilfælde af store konflikter, konfliktmægling, der kan hjælpe forældrene til at undgå eller klare konflikter i fremtiden.

Retten

Hvis ikke mødet med Statsforvaltningen fører til enighed, kan forældrene bede om at sagen kommer for retten.
I sidste ende er det nemlig udelukkende retten, der kan bestemme, hvor barnet skal bo, hvis ikke forældrene kan nå til enighed i sagen. Retten er ofte interesseret i at høre barnet angående spørgsmålet om bopælen. Det er den for at kunne træffe en holdbar afgørelse til alles bedste. Hvis forældrene har delt forældremyndighed og ikke kan blive enige, kan Statsforvaltningen midlertidigt træffe en beslutning om, hvor barnets bopæl skal være indtil rettens afgørelse er truffet.