Retshjælp – Oversigten

Gratis og uforpligtende retshjælp opdelt ud fra landsdel.

Gratis retshjælp – Hvordan?

Gratis retshjælp også kaldet fri proces er noget staten yder for at styrke retfærdigheden i samfundet. Formålet med at tilbyde fri proces er, at man uanset økonomiske forhold, har mulighed for at føre en retssag. Har du en retshjælpsforsikring eller lignende, kan du dog ikke få tilkendt en fri proces. Man søger fri proces hos Civilstyrelsen og skal opfylde visse økonomiske betingelser for at kunne få det.

Hvor søger man om fri proces?

Man ansøger om fri proces ved Civilstyrelsen. En ansøgning skal være Civilstyrelsen i hænde i god tid. Den skal nemlig nå at komme frem til en afgørelse inden retssagen er afsluttet. Det er i kapitel 31 i retsplejeloven, man kan finde de regler, der gælder for fri proces. Reglerne gælder for retssager, der har med borgerlig retspleje at gøre. Reglerne for den frie proces gennemgik en ændring i 2007. Ændringerne blev foretaget, fordi Retsplejerådet kom med en betænkning i forhold til retsplejen på det civile område. De ændringer, der blev foretaget i retsplejeloven, har blandt andet den betydning, at folk med en retshjælpsforsikring eller en lignende forsikring, som dækker de omkostninger, der er ved en sag, ikke kan modtage fri proces.

Hvem behandler en ansøgning om fri proces?

Når en sag om fri proces skal behandles, er det oftest domstolen, der står for dette vel at mærke, hvis sagerne ligger under paragraf 327 i retsplejeloven. Det kan for eksempel være sager, der hører under 1. instans og har med forældremyndighed, et barns bopæl, ægteskab og ægtefælleskifte at gøre. Handler det derimod om fri proces i sager, hvor ansøgeren er sagsøgeren i en sag, der omhandler en ændring af en dom eller en aftale, der ligger under paragraf 14 eller 17 stykke 2 i Forældreansvarsloven, er det Civilstyrelsen, der behandler sagen. Er ansøgerens krav på forhånd fastslået i et huslejenævn, i et beboerklagenævn, i Advokatnævnet eller i et statsligt klagenævn (dog ikke Forbrugerklagenævnet) behandles sagerne ligeledes af domstolene, hvis det er en sag i 1. instans. Drejer det sig om andre sager, ligger behandlingen af ansøgninger hos Civilstyrelsen og sker efter paragraf 328 i retsplejeloven.

Man kan kun få tildelt fri proces, hvis man som ansøger kan leve op til de betingelser, der er i forhold til ens økonomi. Der er dog helt særlige tilfælde, hvor det kan lade sig gøre at få fri proces uden at opfylde betingelserne. Her er det retsplejelovens paragraf 329, der benyttes. Det drejer sig om sager af særlig principiel karakter, sager, der er i offentlighedens interesse eller sager, som har stor betydning for den erhvervsmæssige eller sociale situation, som ansøgeren befinder sig i. De økonomiske betingelser man som ansøger normalt skal opfylde, står i paragraf 325 i retsplejeloven. Nærmere bestemt i bekendtgørelse nummer 1462 omhandlende fri proces.

Beregning af ansøgers økonomi

Når det skal beregnes om ansøger kan opfylde betingelserne, kigger man på ansøgerens indtægtsgrundlag. Indtægtsgrundlaget fremkommer ved at kigge på summen af:

  • Ansøgers personlige indkomst
  • Ansøgerens kapitalindkomst samt aktieindkomst og CFC-indkomst
  • Hvis summen af det nederste punkt er negativ, ser man bort fra den. Det vil sige, at et eventuelt negativt beløb ikke kan fratrækkes den personlige indkomst. Er man samlevende skal man samlet set have et negativt beløb, før der ses bort fra det. Medmindre ansøgerens indtægt har ændret sig væsentligt anvendes årsopgørelsen fra det forrige år til at beregne indkomstgrundlaget. Altså årsopgørelsen fra 2016 her i 2018. Er man enlig må indtægtsgrundlaget i 2018 ikke komme over 322.000 kroner. Er ansøgeren samlevende må parternes samlede indtægtsgrundlag ikke komme over 409.000 kroner. Har parterne modsigende interesser vil ansøgeren dog blive betragtet som enlig. For hvert barn under 18 år inklusive plejebørn og stedbørn man som ansøger har boende eller overvejende forsørger, bliver beløbet forhøjet med 56.000 kroner.