Hvad er Svige- og smerte

Svie og smerteHvis man kommer ud for en personskade, der gør, at man i en periode er sygemeldt, vil man i mange tilfælde kunne få en kompensation for den såkaldte svie og smerte, man har lidt. Her forklarer vi omstændighederne ved svie- og smertegodtgørelsen – hvad termen dækker over, hvornår man er berettiget til den og hvornår man ikke er.

Fakta – svie og smerte

Svie og smerte er en term, der træder i kraft, når en person har været ude for eksempelvis en bilulykke eller arbejdsskade og efterfølgende bliver sygemeldt samt er i behandling. Det kan både dreje sig om en hel eller delvis sygemelding. Er man i den situation, kan man kræve en godtgørelse for svie og smerte på 200 kroner per dag, så længe man er syg. (De 200 kroner er 2018 takst og den reguleres hvert år.) Godtgørelsen på de 200 kroner er skattefri.

Hvilke regler gælder der?

Der er en del forsikringsselskaber, der mener, at man kun kan kræve erstatning for svie og smerte, hvis man er fuldtidssygemeldt. Retspraksis viser dog, at det ikke er rigtigt. I følge den kan man kræve at få godtgørelse helt frem til tidspunktet, hvor den tilskadekomne kan genoptage sit arbejde i samme omfang som før skaden, eller meget tæt på samme omfang. Normalt vil det betyde 90 procents genoptagelse eller derover. Man skal altså kunne udføre minimum 90 procent af sit arbejde for at kunne betragtes som for rask til godtgørelse.

Undtagelse

Der kan også være tilfælde, hvor der undtagelsesvis kan kræves godtgørelse selvom arbejdet er genoptaget. Det er, hvis de gener den tilskadekomne har stadig er væsentlige, og selve genoptagelsen af arbejdet ikke kan betragtes som en raskmelding.

Andre tungtvejende grunde

Når det skal vurderes om arbejdet skal genoptages selvom den tilskadekomne ikke er rask, vil man foruden generne også kigge på, om der er andre væsentlige og tungtvejende grunde for at vedkommende skal starte på arbejde igen. Er den tilskadekomne for eksempel en central person på arbejdspladsen, som dårligt kan undværes, kan det være nødvendigt at starte på arbejde til trods for, at han eller hun stadig har smerter og gener.

Hvor længe kan man få godtgørelsen?

Hvis sygdommen eller smerterne varer ved i lidt over et år, vil kravet om godtgørelse ophøre, fordi man efter loven højst kan få 76.000 kroner udbetalt i svie- og smertegodtgørelse. Hvis man inden, der er gået den nævnte periode, har fået udbetalt en godtgørelse for varig mén, ophører retten til svie- og smertegodtgørelsen. Det gør den til trods for, at den tilskadekomne fortsat har smerter eller er syg.

Hvornår er man ikke berettiget til svie- og smertegodtgørelse?

Ud over, at man er berettiget til svie- og smertegodtgørelse, når man bliver sygemeldt efter en skade, er der også et andet forhold, der skal opfyldes for at man kan få godtgørelse. Der skal nemlig være en skadevolder, der er ansvarlig for skaden. Hvis det er en såkaldt privat ulykke eller, hvis det er en arbejdsskade, som ingen – hverken arbejdsgiver eller andre – er ansvarlig for, kan man ikke få en kompensation for den svie og smerte skaden forvolder en. I det tilfælde vil man altså ikke være berettiget til godtgørelsen for svie og smerte. I tillæg gælder der særlige regler for arbejdsskader. Hvis man har været ude for en arbejdsskade, der udelukkende er omfattet af det der kaldes Arbejdsskadesikringsloven er man desuden heller ikke berettiget til en godtgørelse for svie og smerte.