Aftaleret?

aftaleretNår man som leverandørvirksomhed har været igennem en langvarig proces med drøftelse af muligheder og specifikationer med en kunde for eksempel i forhold til udviklingen af et nyt produkt, er det ikke altid let at finde ud af, om man har lavet en aftale om at påbegynde udviklingen eller ej.

Det sker jævnligt at virksomheder står med håret i postkassen, fordi de begynder at udvikle et produkt, som de tror en anden virksomhed har bestilt. Viser det sig at være en misforståelse er kunden nemlig ikke forpligtet til at betale for produktet og en masse tid og penge kan være spildt. Derfor er det vigtigt at have styr på sine aftaler. Her kommer vi ind på, hvad aftaleret konkret omhandler.

Uden aftale ingen regning

Der er mange tilfælde, hvor man kan blive i tvivl om, hvornår en aftale for eksempel er bindende eller, hvordan en aftale skal fortolkes og, hvem der kan forpligte en virksomhed. Før en virksomhed går i gang med at opfylde en eventuel aftale, skal de først og fremmest undersøge om aftalen egentlig er indgået.

Er man som virksomhed gået i gang med at opfylde aftalen og efter et stykke tid så finder ud af, at den slet ikke er indgået hænger virksomheden selv på de økonomiske udgifter, der har været i forbindelsen med aftalens opfyldelse. Derfor vær helt sikker inden I går i gang.

Tilbuddet skal accepteres

For, at en aftale kan kaldes en gyldig aftale, skal den kunne bevises. Den danske lov tager udgangspunkt i, at der skal være et tilbud og, at det skal være accepteret af tilbuddets aftager før aftalen som tilbuddet betragtes som gyldigt. Den part, der afgiver et tilbud, er bundet af tilbuddet og, hvis den anden part accepterer tilbuddet er denne også bundet af sin accept.

Accepteres et tilbud er det altså bindende ifølge loven medmindre dele af tilbuddet bliver erklæret ugyldigt grundet forvanskning eller fejlskrift. Har modtageren af tilbuddet forbehold i forbindelse med tilbuddet eller foreslår ændringer i forbindelse med accepten, regnes det ikke som et accepteret tilbud, men som et forslag, som tilbudsgiveren skal tage op til overvejelse.

Aftaleret

Det der hedder aftaleret har alene noget at gøre med, hvornår en aftale kan betragtes som bindende og i de tilfælde, hvor der er tvivl, hvordan aftalens indhold skal fortolkes eller forstås. Aftaleret har derfor ikke noget at gøre med om aftalen ellers bliver opfyldt korrekt.

Standardvilkår

Når det drejer sig om aftaler i erhvervslivet for eksempel mellem to virksomheder, anvendes der ofte en række standardvilkår, når der indgås en aftale. På den måde kan en virksomhed sikre sig, at alle de aftaler den indgår i udgangspunktet bliver indgået på ens vilkår. Det betyder, at virksomheden ikke forhandler pligter og rettigheder individuelt.

De standardvilkår, der benyttes omhandler ofte væsentlige punkter for eksempel i forbindelse med reklamationsret og ansvaret for eventuelle fejl og mangler. Man skal således ikke gå let hen over en aftales standardvilkår, men tværtimod læse dem grundigt, da de kan få stor og måske afgørende betydning, hvis der opstår en tvist mellem aftalens parter.

Hvem kan en virksomhed forpligtes af?

I aftaleloven opererer man med fuldmagtsreglerne. Det kan dreje sig om en fuldmagt på skrift, der beskriver de ting fuldmægtigen må og ikke må. Men det kan også dreje sig om det, man kalder for en stillingsfuldmagt. En stillingsfuldmagt betyder, at en ansat kan binde en virksomhed i en grad, som er normalt for stillingen.

Drejer det sig for eksempel om en salgsmedarbejder, der arbejder i en butik, kan vedkommende sælge butikkens varer, men ikke den varebil, der ejes af butikken. Vedkommende kan faktisk også give en bindende rabat, selvom vedkommende har fået at vide, at kun butikkens bestyrer må dette. Skal for eksempel en medarbejder have beføjelser til at kunne varetage alle virksomhedens forhold hørende til den almindelige drift, gælder der særlige regler i den forbindelse (prokura).

Tilbage til Erhvervsret