Patentloven

Et patent er en slags juridisk monopol, som giver en opfinder eneretten på sin opfindelse. Det vil sige, at ingen andre må bruge den pågældende opfindelse uden at betale opfinderen for det. Patentordningen er en tilskyndelse til udviklingen af ny teknologi, da den sikrer at opfindere belønnes for at offentliggøre deres ideer.

Hvornår er et patent gavnligt?

Man skal altid overveje, hvornår et patent er gavnligt og, hvornår det ikke er. Et patent vil ikke gøre en opfindelse mere attraktiv og værdifuld, hvis den ikke i forvejen bliver anset som sådan. Det er først i det øjeblik, man står med en opfindelse, der har et kommercielt potentiale, at et patent virkelig er gavnligt og faktisk kan være det, der sikrer, at opfinderen tjener penge på sin opfindelse.

Hvad er en opfindelse?

For at kunne kaldes en opfindelse skal det man har udviklet være en form for teknisk løsning, der aldrig er set før. Det kan være:

  • En metode
  • Et produkt
  • Et apparat
  • En proces
  • En sammensætning
  • En forbedring

Alle de teknologier, der indgår i en opfindelse behøver ikke at være helt nye. Det der gør ideen innovativ kan sagtens være en mindre del, der til gengæld gør en væsentlig forskel for, hvordan ideen kan benyttes kommercielt.

Hvor længe gælder et patent?

En opfindelse kan beskyttes i 20 år med et patent. Det gælder også selvom opfinderen ikke selv producerer eller sælger opfindelsen. Når man er patenthaver kan man således forhindre andre i at producere, importere, sælge eller markedsføre opfindelsen indenfor de lande, der er søgt om patentbeskyttelse i. Der er mange opfindere, der sælger deres patentrettigheder eller giver en anden licens til at gøre brug af opfindelsen.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

En ansøgning om et patent skal bestå af en beskrivelse, tegninger, et patentkrav og et sammendrag.
Beskrivelsen skal forklare opfindelsen. Man skal beskrive, hvad der kendes i forvejen og, hvad det nye består i samt, hvad det er for en teknisk virkning, der opnås ved brug af opfindelsen set i lyset af den teknik der kendes/anvende nu.
Beskrivelsen skal også indeholde en plan over, hvordan det er muligt at realisere opfindelsen i praksis. Planen skal være så gennemført, at en fagfælle kan realisere opfindelsen ud fra beskrivelsen.
Tegningerne skal illustrere opfindelsen. Detaljerne på tegningerne skal nummereres enkeltvis så det er muligt at henvise specifikt til den enkelte detalje i beskrivelsen. Hvis en tegning består af mere end én illustration, skal illustrationerne nummereres.

Patentkravene består af de elementer der er centrale for patentansøgningen. De beskriver det, der skal beskyttes ved hjælp af patentet. Patentkrav vil typisk være formuleret, så det krav, der kommer først, vil beskrive opfindelsen i meget bred forstand og udelukkende ved at gøre brug af de tekniske træk, der er nødvendige for opfindelsens funktion. I de krav der kommer herefter beskrives opfindelsens udførelsesformer mere detaljeret. I hvert patentkrav må man kun søge om en enkelt patenttype såsom apparater, produkter, metoder, processer mm.
Sammendraget skal være et kort resumé af hele ansøgningen. Den skal beskrive, hvad det er for et problem af teknisk karakter, der løses og i, hvilken forbindelse opfindelsen er særligt anvendelig.

International patentordning

Når man har indgivet en ansøgning om patent i Danmark, kan man efterfølgende videreføre patentansøgningen internationalt. Det er derfor en god ide at skrive ansøgningen på engelsk. Egentlig skal man indgive en patentansøgning enkeltvis til de lande, man ønsker at være patentbeskyttet i, men det er også en mulighed at gøre brug af en international patentordning såsom EPK eller PCT, hvis man gerne vil søge om patent i mere end et land.

Husk 1-års fristen

Man skal huske at videreføre patentansøgningen internationalt senest 1 år efter, at den oprindelige patentansøgning blev indleveret i Danmark. Overskrides den frist, er det ikke længere muligt at få patent på opfindelsen udenfor Danmark. Så husk 1-års fristen!

Hvad synes du?
[Total: 0 snit: 0]