Dødsbo

Et såkaldt dødsbo er betegnelsen for en afdød persons ejendele og formue. Det kan bestå af fast ejendom, bil, smykker samt alle de møbler og genstande, man samler gennem livet. Her kommer vi ind på, hvordan man håndterer et dødsbo – om det skal behandles privat eller via en bobestyrer – og hvilke ting man skal være ekstra opmærksomme på.

Anmeldelse til og behandling i skifteretten

dødsboDet er præsten, der står for at anmelde et dødsfald til skifteretten, som derefter giver Skat besked. Indtil skifteretten har undersøgt, hvordan behandlingen af boet skal foregå, har afdødes pårørende pligt til at tage forsvarligt vare på den afdødes værdier. Indtil skifteretten udsteder en skifteretsattest, må de pårørende ikke sælge eller dele ting fra dødsboet eller betale eventuelle regninger. Skifteretten kontakter boets kontaktperson efter ca. 4 uger. Sagen kan i nogle tilfælde klares via et telefonmøde med skifteretten andre gange, skal der et fysisk møde i skifteretten til.

Privat behandling

Dødsboet efter en afdød vil typisk blive delt mellem arvingerne. Kan arvingerne blive enige om dødsboets fordeling, kan man foretage et privat dødsboskifte. Når det er privat klarer arvingerne altså selv fordelingen uden assistance fra en udnævnt bobestyrer. Det er dog ofte, at arvingerne får hjælp af en såkaldt dødsboadvokat. Men det er helt valgfrit, om man ønsker at benytte en sådan advokat. Der er imidlertid en række ting, som skal opfyldes, når boets arvinger selv skal forestå behandlingen af dødsboet. Kravene er:

  • I den afdødes testamente, må der ikke være angivet et ønske om, at boet behandles af en bobestyrer. Ved et sådant ønske kan boet ikke skiftes privat.
  • En privat behandling kræver, at alle arvingerne er enige om, at boet behandles privat, ellers er det ikke en mulighed.
  • Der skal være enighed blandt arvingerne om behandlingen af boet. Det vil sige, de skal være enige om salg og fordeling af formue og ejendele

.

  • Minimum en af arvingerne skal være fyldt 18 år og i tillæg være solvent (må ikke have gennemgået en personlig konkurs). Vedkommende skal skrive under på en erklæring.
  • Er der umyndige arvinger eller arvinger, der ikke kan varetage egne interesser, skal de tildeles en værge eller en såkaldt skifteværge.
  • Minimum en arving skal bo i Danmark. Hvis alle arvinger bor i udlandet, kan bodelingen stadig godt foregå privat, men der skal i sådan et tilfælde stilles en sikkerhed for betalingen af boafgifterne. Bor kun en arving i udlandet kan vedkommende repræsenteres af en af de herboende arvinger.
  • Boets arvinger skal erklære, at dødsboets aktiver kan dække gældsforpligtelserne. Er boet insolvent skal der tilknyttes en bobestyrer.

Behandling af bobestyrer

En såkaldt bobestyrer er en advokat med stor erfaring indenfor dødsboer. Han eller hun varetager behandlingen af dødsboer, når de følgende situationer opstår:

  • Dødsboets arvinger er uenige om boets behandling.
  • Arvingerne vil gerne have en bobestyrer til at varetage behandlingen af boet.
  • Den afdøde har skrevet i sit testamente at en specifik bobestyrer skal behandle boet.
  • Boet viser sig at være insolvent
  • Hvis ingen arvinger er myndige
  • Hvis alle arvingerne er konkursramte
  • Når der ingen arvinger er, eller det er uvist hvem de er
  • Ved manglende beslutning om behandlingen af boet, inden for en bestemt tidsperiode.

Hvis ikke den afdøde har ønsket en specifik bobestyrer i testamentet, udpeges bobestyreren i Skifteretten. En bobestyrer kan træffe afgørelser om dødsboet selv, men typisk vil hun eller han orientere arvingerne og holde møder med dem angående boets behandling. Som hovedregel har bobestyreren en forpligtelse til at fremme behandlingen af boet bedst muligt og vil så vidt muligt påtænke alle de involveredes bedste.

Uskiftet bo

I det tilfælde, at den afdøde har en efterlevende ægtefælle er det ofte muligt for ægtefællen at overtage boet uskiftet. Det betyder at boet ikke bliver skiftet før ægtefællen vælger at gøre det, gifter sig igen eller afgår ved døden.