Skilsmisseadvokat

skilsmisseadvokatMange par kommer desværre i den situation, at de skal skilles. Det kan være svært selv at overskue en skilsmisse og de konsekvenser den får for begge parter. Derfor kan det være en god ide at få en skilsmisseadvokat ind over, som kan rådgive om både de praktiske og juridiske aspekter, der følger i kølvandet på et ægteskab i opløsning. Her kommer vi ind på, hvad en skilsmisseadvokat kan hjælpe med, når bølgerne går højt og der er brug for erfaring, forståelse og overblik.

Hvad kan en skilsmisseadvokat overordnet hjælpe med?

Der er to overordnede områder, hvor en skilsmisseadvokat kan være til rigtig god hjælp. Det er i forhold til:

Rådgivning generelt

En skilsmisseadvokat har en stor viden om det familieretlige område. Derfor kan en skilsmisseadvokat ud over at tage sig af det juridiske i forbindelse med en skilsmisse – blandt andet at udforme de nødvendige dokumenter – også give kompetent juridisk rådgivning i forhold til livet efter en skilsmisse.

Bodeling:

Det sværeste punkt i mange skilsmisser er bodelingen. Hvis man som ægtefæller ikke har særeje skal alle ejendele i udgangspunktet deles med halvparten til hver. Det kan være en meget god ide at have en advokat med i denne proces. Det kan være rigtig svært selv at dele mange års fælles bohave retfærdigt og, der er i mange tilfælde brug for juridisk assistance.

Helt konkret kan man få hjælp til

De helt konkrete aspekter en skilsmisseadvokat kan hjælpe med er:

  • Sørge for at alle papirer udfyldes korrekt
  • Rådgivning om samvær med fælles børn, forældremyndighed og andet, der berører børnene i en skilsmisse
  • Rådgivning om formueforhold for eksempel angående fælleseje, særeje og pensioner
  • Hjælp til at få tilkendt et ægtefællebidrag
  • Hjælp igennem bodelingen, så den falder bedst muligt ud
  • Hjælp til at få fremsat sine krav

Når man som part i en skilsmisse kontakter en skilsmisseadvokat bliver advokaten kun denne ene parts rådgiver. Han eller hun har ikke til opgave at være objektiv, men er udelukkende interesseret i at få skabt de bedst mulige betingelser for sin klient.

Undgå ufordelagtige løsninger

I tilfælde af skilsmisse har det stor betydning for ens situation, om man har fælleseje eller særeje. Har man fuldstændigt særeje beholder parterne hver især det, der retligt tilhører dem. Har man som ægtepar fælleseje, skal man dele alle ejendele med ægtefællen, når ægteskabet opløses. Der kan være mange årsager til, at man kommer til at afgive for meget og dermed snyder sig selv i bodelingsprocessen. Hvis man har en skilsmisseadvokat som rådgiver i processen, kan det undgås.

Nyd godt af erfaring og få forståelse

Man kan være helt sikker på, at en skilsmisseadvokat har været rådgiver for andre mennesker, der har stået i den samme ulykkelige situation. Derfor vil man blive mødt med erfaring samt stor forståelse for situationens alvor både menneskeligt og juridisk. Det giver stor tryghed i en meget utryg tid at vide, at man får kompetent juridisk hjælp, så man ikke selv skal prøve at sætte sig ind i juraens verden.

Skilsmisseadvokat priser – Prisen på rådgivning

Der er ikke nogen fast pris for en skilsmisseadvokats rådgivning eller timeløn. Man kan derfor med fordel undersøge et par forskellige advokater. Men husk, at det ikke kun er prisen, der betyder noget. Det er vigtigt, at man føler sig tryg ved den advokat, man vælger at få hjælp fra og, at man møder den nødvendige forståelse i den svære situation. Derfor skal man ikke kun vælge ud fra den umiddelbart billigste pris.

Skal man blot have hjælp til at udfylde skilsmissepapirerne vil det typisk koste omkring 2000 kroner. Skal man have hjælp til bodeling bliver det naturligvis noget dyrere og er helt afhængig af rådgivningens varighed. Man kan bede om et prisoverslag og selv om en advokat ikke er forpligtet til at komme med et, vil mange advokater imødekomme ønsket. Der er jo konkurrence på markedet.