Virksomhedsordningen

virksomhedsordningenVirksomhedsordningen er et tilbud til ejere af personlige virksomheder. Det vil sige, at man som ejer kan vælge ordningen til, hvis den er favorabel for ens virksomhed. Ordningen er lavet for at give personligt ejede virksomheder nogle af de samme skattemæssige fordele, som et selskab har. Her beskriver vi ordningens hovedprincipper.

Undgå beskatning af overskud

Virksomhedsordningen er altså en ordning for den personlige virksomhed og kan benyttes i forbindelse med skatteregnskabets udarbejdelse. Ordningen gør op med den hovedregel, at en personligt ejet virksomhed bliver beskattet af sit overskud – også af den del der ikke er trukket ud til privat forbrug. (Overskuddet er virksomhedens indtægter fratrukket virksomhedens udgifter.) Det er imidlertid ikke så lige til at anvende virksomhedsordningen. Det er derfor for kompliceret for de fleste at give sig i kast med ordningen uden at få hjælp fra en revisor, når skatteregnskabet skal laves.

Find en god revisor

Det er vigtigt at finde en revisor, man har det godt med og som vil tage sig tid til at forklare regnskabet, hvis man ønsker det. Der findes flere forskellige revisorer. Titlen revisor er ikke beskyttet og i princippet må alle kalde sig revisor. Man skal derfor være opmærksom på, om den revisor, man finder, enten er autoriseret eller registreret, hvilket betyder, at de er uddannet revisor. Man skal kun benytte en, der ikke er uddannet revisor i egentlig forstand, hvis han eller hun bliver anbefalet af en, man kender og stoler på.

Virksomhedsordningens principper

Når man ejer en personlig virksomhed er det i udgangspunktet sådan, at man bliver beskattet af det overskud virksomheden genererer. Det gælder uanset, om det overføres til ejerens private forbrug eller ej. Benytter man i stedet virksomhedsordningen bliver der lavet en kunstig regnskabsmæssig adskillelse mellem ejerens private økonomi og virksomhedens økonomi. Man kalder det en kunstig adskillelse, da den ingen betydning har rent juridisk. Den har kun en regnskabsmæssig og skattemæssig betydning. Men adskillelsen får den konsekvens, at det kun er noget af en virksomheds overskud, der beskattes som overskud. Nemlig den del, der trækkes ud af virksomheden. Denne del beskattes med satsen for normal personskat. Den resterende del af overskuddet, det som bliver i virksomheden, skal der betales en lavere virksomhedsskat af, som normalt svarer til selskabsskattens 22 procent.

En foreløbig virksomhedsskat

Virksomhedsordningen fungerer på den måde, at hvis virksomheden det første år tjener mere, end ejeren hæver til sit private forbrug, beskattes den del der ikke hæves med en virksomhedsskat. Er tilfældet det andet år derimod, at ejeren hæver mere end virksomheden har tjent, bliver dette beløb beskattet af den fulde personskat og samtidigt refunderes den virksomhedsskat, der tidligere er betalt af beløbet (den der ofte svarer til selskabsskatten). Virksomhedsordningen kan altså, hvis den anvendes rigtigt, udjævne den forskel der skattepligtigt kan være på gode og mindre gode år.

Et eksempel på ordningen

Her kommer et eksempel:
En virksomhed har en indtjening på 700.000 kroner før skat og ejeren hæver 500.000 kroner til personligt forbrug samt til betaling af skat. De resterende 200.000 kroner, som virksomheden har i fortjeneste, bliver stående på virksomhedens konto. Ejeren skal svare fuld personskat af den halve million kroner, han eller hun har taget ud af virksomheden til eget forbrug plus topskat af en del af beløbet. Virksomheden skal betale virksomhedsskatten på 22 procent af de 200.000 kroner, der står tilbage på kontoen.

Året efter er indtjeningen lavere:
Situationen ser anderledes ud året efter og virksomhedens indtjening er nu kun på 200.000 kroner. Alligevel tager ejeren 400.000 kroner ud til personligt forbrug og skal betale den fulde personskat af dette beløb. Samtidigt bliver de 22 procent, der året før blev betalt i virksomhedsskat af de 200.000 kroner, der fik lov at forblive på virksomhedens konto, betalt tilbage af skat. Virksomhedsordningen har dermed samlet set betydet, at virksomheden har sluppet for at betale topskatten på 15 procent af de 200.000 kroner, der stod tilbage efter første år. Man har så at sige flyttet beskatningen fra det første år til næste år.