Skødeskrivning

Når man køber en bolig, er der en del dokumenter, som er nødvendige for, at handlen kan ske og huset overgå til en ny ejer. Et af de dokumenter er skødet. Herunder kommer vi ind på, hvad et skøde er, hvilke typer af skøder, der findes samt, hvad forskellen er på et skøde og en købsaftale.

Hvad er et skøde?

Et skøde angiver hvem, der er den retsmæssige ejer af en ejendom. Skødet er offentligt tilgængeligt. Det bliver det ved, at det tinglyses og derefter placeres i tingbogen. For at et dokument kan tinglyses skal det leve op til de krav, der er beskrevet i tinglysningsloven og -bekendtgørelsen. Da et skødes funktion er at oplyse offentligheden om handlen, indeholder skødet typisk kun de væsentligste aspekter i forhold til handlen. Det er for eksempel, hvem sælgeren og køberen er, hvilken ejendom handlen drejer sig om, overdragelsesdatoen, prisen og finansieringsmåden.

Hvad er forskellen på et skøde og en købsaftale?

Der er nogle, der synes det er svært at holde rede på, hvad forskellen er på et skøde og en købsaftale. En købsaftale er en kontrakt, der indgås mellem sælger og køber. Fordi det er en kontrakt indeholder den alt det, der er aftalt i relation til handlen. Den indeholder ligesom skødet også oplysninger om sælger og køber, datoen for overtagelsen, prisen for boligen, men i tillæg beskriver den også i detaljer de vilkår, som parterne har aftalt i forbindelse med handlen. For eksempel, hvad der er en del af handlen – vaskemaskine, køleskab og andet løsøre.

TIP: Få hjælp hos Legaldesk til skødet for kr. 2.500,- Læs mere her

Fra fysisk skøde til digitalt

Tidligere fandtes skødet som et fysisk dokument i tingbogen. Nu er det blevet digitalt. Det betyder at selve tinglysningen sker digitalt og, at skødet skal underskrives på nettet med NemID. Et skøde skal både underskrives af sælger og køber. Man opererer med to typer af skøder. Det ene kaldes et betinget skøde, og det andet kaldes et endeligt skøde.

Et betinget skøde

Når et skøde er betinget, betyder det, at det er udfærdiget, men ikke underskrevet af både sælger og køber. Et betinget skøde bruges for eksempel i en situation, hvor en sælger vil have en sikkerhed for, at betalingen for ejendommen vil ske. En sikkerhed kan for eksempel være at pengene deponeres hos en ejendomsmægler, før der udarbejdes et endeligt skøde. Et betinget skøde skal også tinglyses. I forbindelse med det, sættes der en frist for, hvornår tinglysningen af det endelige skøde senest skal være sket.

Et endeligt skøde

Som navnet siger, er det endelige skøde det skøde, der cementerer handlen. For at blive tinglyst skal det endelige skøde underskrives af både sælger og køber. Når skødet returneres uden anmærkninger frigives købssummen til sælger.

Kan alle skrive et skøde?

I udgangspunktet kan alle skrive et skøde. Det vil sige, at der ikke er regler for hvem, der skal skrive det. Men det er ikke alle, der skal give sig i kast med det. Som skrevet tidligere er der nogle krav, som et skøde skal leve op til for at kunne godkendes. Derfor er det en god ide at få en advokat til at udarbejde skødet. Det sikrer, at det bliver godkendt første gang, det sendes til tinglysning. Det er også en mulighed at udarbejde skødet selv og derpå få en advokat til at gennemgå og godkende det, inden det sendes til tinglysning.

I sjældne tilfælde

Som beskrevet er et skøde og en købsaftale to vidt forskellige ting. Normalt vil en købsaftale kun vedrøre sælger og køber og kommer sådan set ikke offentligheden ved og skal derfor ikke tinglyses. Der er dog sjældne tilfælde, hvor man tinglyser en købsaftale. Det er når den af retten bliver behandlet som et betinget skøde og derfor tinglyses.

Hvad synes du?
[Total: 1 snit: 5]