Dødsboadvokat – Bobestyrer advokat

bobestyrer advokatDer kan være flere grunde til at benytte en bobestyrer, når et bo skal skiftes. Det kan for eksempel være, hvis arvingerne ikke er enige, hvis boet ikke er solvent, det vil sige er forgældet, eller hvis den afdøde har bestemt i sit testamente, at boet skal skiftes ved bobestyrer. Her kommer vi ind på, hvorfor en bobestyrer kan være god at have og viser den til tider lange proces, som bobestyreren står for, inden en arv udbetales.

Undgå konflikter og uvenskab i familien

Hvert år er der mange konflikter blandt arvinger i Danmark på grund af de pengespørgsmål mm., der ofte opstår i forbindelse med fordelingen af en arv. Det kan betyde, at nære slægtninge som for eksempel søskende bliver uvenner og familier splittes. Det er en høj pris at betale for en familie og, hvis man vil sikre, at arvens fordeling ikke ender ud i en ødelæggende familiestrid, er det en rigtig god ide at få hjælp af en bobestyrer. Der er faktisk hele 10 procent af alle danskere som har haft dårlige erfaringer med fordelingen af en arv. Derfor er bobehandlingen noget man skal tage meget alvorligt og overveje grundigt i en familie. En bobestyrer kan være forskellen på ufred og fred i mange år frem.

Bobestyreren har det sidste ord

En bobestyrer er ofte en advokat, der er autoriseret til denne funktion af skifteretten. Det kan i nogle tilfælde også være en bestemt person, der er udpeget af den afdøde i testamentet. Bobestyrerens funktion er som boets advokat at varetage arvingernes interesser loyalt – dermed menes alle arvingerne. Bobestyreren er nemlig uvildig og søger den bedste løsning for alle involverede. Bobestyreren er imidlertid ansvarlig for, at al eventuel gæld i boet betales. Det kan resultere i, at han eller hun må tilsidesætte ønsker fremsat af arvingerne og tage beslutninger, som arvingerne ikke er enige i for, at gælden kommer ud af verden. Det betyder også, at når en bobestyrer står for bobehandlingen, så kommer arvingerne aldrig i den situation, at de skal hæfte for den afdødes gæld.

Et alternativ til en bobestyrer

Hvis man ikke ønsker at gøre brug af en bobestyrer, er det muligt at dele boet via privat skifte. Ved den mulighed kan arvingerne selv disponere over den afdødes bo. Der skal dog vælges en person, som får fuldmagt til at stå for delingen af boet. Som arving skal man være helt sikker på, at denne person er kvalificeret og troværdig. Ellers kan man som arving risikere at komme til at hænge på boets gæld.

Eksempel på forløb

En bobehandling skal færdiggøres senest 24 mdr. efter dødsdagen. Det betyder, at det kan være en lang proces fra afdødes begravelse eller bisættelse og til bobehandlingen er afsluttet og arven bliver udbetalt. Hvis man lader en bobestyrer stå for bodelingen og boet er solvent, vil processen se således ud:

  • Afdøde begraves eller bisættes
  • Skifteretten udleverer boet
  • Bobestyreren kan nu handle på vegne af boet
  • 1. bomøde finder sted med arvingerne
  • Arveforhold afklares. Forefindes der et testamente?
  • Bobestyreren opretter en bokonto
  • Proklama sættes i Statstidende. Kreditorer skal melde deres krav inden otte uger
  • Efter de otte uger udarbejdes åbningsstatus (passiver og aktiver i boet)
  • SKAT, arvinger og skifteretten får åbningsstatussen tilsendt
  • Bobestyreren går gennem kreditorernes krav. Skriver en indstilling ang. de krav han/hun mener, der skal betales
  • Forudbetaling af arv og udbetaling af legater
  • SKAT skal indenfor tre mdr. beslutte om en selvangivelse skal udarbejdes (fra 1/1 til dødsdagen også kaldet mellemperioden)
  • Salg af boets aktiver foregår løbende

Efter bobehandlingen er færdiggjort:

  • To mdr. efter bobehandlingen er færdig afholdes et afsluttende bomøde
  • SKAT skal have boopgørelsen tilsendt
  • Indenfor tre mdr. skal SKAT godkende boopgørelsens værdiansættelser
  • Boopgørelsen godkendes af skifteretten som beregner boafgifter og skifteretsafgifter
  • Arven udbetales