Advokat uddannelse – Sådan bliver du advokat
Går du med en drøm om at blive advokat? Der er mange unge, der hvert år søger ind på jurastudiet på et af de danske universiteter. Nogle med drømmen om at blive advokat. Man skal imidlertid lige huske, at når man er færdig med jurastudiet, så er man jurist, men ikke advokat. Det tager yderligere minimum tre år at blive advokat. Her beskriver vi, hvad det indebærer at blive advokat og, hvordan man bliver det.
Adgangskravet er højt
Traditionelt er arbejdet som advokat forbundet med respekt. En af grundene er, at det ikke er noget, man bare lige bliver. Man skal igennem en lang og tung uddannelse, hvor første step er at komme ind på jurastudiet, som har et højt adgangskrav.
Man kan læse jura på:
Adgangskravet ligger alle steder mellem 9.3 – 9.7. Det er ikke sådan, at det universitet med det højeste snit tilbyder den bedste uddannelse. Adgangskravet bliver sat ud fra, hvor mange pladser det enkelte universitet har holdt op imod antallet af personer, der ansøger. Har du ikke et snit, der gør det muligt at søge ind på jurastudiet på kvote et, har du stadig mulighed for at søge ind på kvote to. Det gør man ved at skrive en motiveret ansøgning.
Bachelor Jura
Til en start skal du have en såkaldt bachelor indenfor jura. Det tager som på alle andre universitetsstudier ca. tre år. Hvert år består af to semestre, hvor man skal op til mindst en eksamen per semester og ofte flere. Under bacheloren undervises de studerende i en bred vifte af emner, der relaterer sig til jura, det vil sige familieret, strafferet, aftaleret, EU-ret, formueret mm. Man specialiserer sig ikke, men får et generelt kendskab til den såkaldte juridiske metode. Under bacheloren finder de fleste ud af, hvilket juridisk felt de ønsker at arbejde med senere. Det enkelte universitets fokus kan variere på bachelorstudiet, men i sidste ende slutter de studerende bacheloren af med en viden om juraens grundlæggende emner. Efter at have afsluttet en bachelor indenfor jura kan man benævne sig ba.jur.
Kandidatgrad
For at komme videre mod advokatens virke skal man fortsætte på universitetet og tage en kandidatgrad indenfor jura. En kandidatgrad tager yderligere to år og her starter specialiseringen i nogen grad, da den studerende selv har indflydelse på, hvilke fag han eller hun vil have. Man afslutter kandidaten med at vælge et emne, man vil skrive det afsluttende speciale om. Ofte vil man vælge at skrive om et emne, som relaterer sig til det arbejdsområde, man ønsker efter endt uddannelse. Når man har afsluttet kandidaten i jura, kan man kalde sig for cand.jur.
Advokatfuldmægtig
Når man har taget både en bachelor og en kandidat i jura, kan man kalde sig jurist. Det tager minimum fem år at blive jurist. En jurist er imidlertid ikke det, der svarer til en advokat. For at blive advokat skal man nemlig igennem endnu en uddannelse eller måske rettere en form for mesterlære, som foregår på et advokatkontor. Det tager tre år og i de tre år kaldes man for advokatfuldmægtig. I de tre år, man er advokatfuldmægtig, er man tilknyttet en anden advokat og bliver specialiseret indenfor et område. Ved siden af, at man arbejder som fuldmægtig, skal man tage den uddannelse, der hedder Advokatsamfundets advokatuddannelse. Den tager omkring et år og slutter med en eksamen, der både er teoretisk og retter sig mod praksis.
Advokat løn
Lønnen er god selv som advokatfuldmægtig. Man kan nemlig i det private få en løn (se lønstatistik på Djøf her), der ligger mellem 30.000 – 40.000 kroner om måneden. Bliver man ansat, som advokatfuldmægtig i det offentlige ligger lønnen lidt lavere. Når man har bestået Advokatsamfundets advokatuddannelse efter de tre år som fuldmægtig, kan man endelig kalde sig for fuldbåren advokat og få job indenfor ens interessefelt og naturligvis en højere løn.