Arbejdsskadeserstatning

Hvis man er så uheldig at blive ramt af en skade eller af sygdom forårsaget af sit arbejde, er det værd at undersøge, om man er berettiget til en erstatning. Der gælder helt specifikke regler for, hvornår noget betragtes som en sygdom og, hvornår det betragtes som en arbejdsskade. Her kommer vi ind på forskellen samt andre vigtige aspekter i forbindelse med arbejdsskadeerstatning.

Ulykke eller sygdom?

De bestemmelser, der gælder i forhold til arbejdsskadeerstatning, finder man i arbejdsskadesikringsloven. Når det skal vurderes, om man er berettiget til en erstatning skelnes der mellem en ulykke og sygdom. Det vil sige, om personen har været ude for en ulykke på sit arbejde eller er blevet syg på grund af sit arbejde. I loven er det bestemt, at for at noget kan betegnes som en ulykke, skal den være sket pludseligt.

Der er lavet helt klare bestemmelser for, hvornår noget kan betegnes som pludseligt. Det kan det indenfor fem dage. Har en person for eksempel haft ekstra hårdt løftearbejde og får rygsmerter på femte dagen eller før betegnes det som en ulykke. Melder rygsmerterne sig først på den sjette dag bedømmes det som sygdom.

Gå straks til lægen

Det, man skal være opmærksom på angående betegnelserne ulykke og sygdom, er, at det ofte vil tage længere tid og være vanskeligere, at få noget anerkendt som en såkaldt erhvervssygdom end som en arbejdsulykke. Derfor skal man straks søge læge, når man har været ude for en ulykke, da tidspunktet kan betyde, om sagen betragtes som en ulykke eller en sygdom, hvilket påvirker muligheden for erstatning.

Erhvervssygdomslisten

Hvis en sygdom skal anerkendes som en erhvervssygdom, er det fordelagtigt, hvis diagnosen figurer på erhvervssygdomslisten (læs mere her www.aes.dk). Det er dog ikke afgørende, at diagnosen er på listen, men er den ikke det, vil afgørelsen om erstatning ofte tilfalde domstolene. Den tilskadekomne skal nemlig selv bevise, at generne er arbejdsrelaterede – altså er opstået på grund af forhold på arbejdspladsen. Kun ved en domstol er det muligt at foretage en syn- og skøn-vurdering og afhøre vidner.

Hvad betragtes som arbejde?

En skade bliver kun anerkendt som en arbejdsskade, hvis den sker i relation til tid eller opgaver, som er i arbejdsgiverens interesse. Begrebet ”arbejdsgiverens interesse” kan foranledige nogen diskussion. Derfor er det en god ide, at få hjælp fra en advokat med ekspertise i arbejdsskadeerstatning, når det skal vurderes, om skaden skete i arbejdstiden eller udenfor.

Eksempler kan være, hvis en medarbejder kører fra sin hjemmearbejdsplads til et arbejdsmøde eller, hvis en medarbejder er på vej mellem bopæl og arbejdsplads, idet ulykken sker.

Hvad kan også være en arbejdsskade?

Skader i forbindelse med det, der betegnes som en håndsrækning – for eksempel at hjælpe naboen med at bære et nyt skab ind i deres hus og komme til at tabe det ned over sin fod, som brækker – kan ligeledes blive anerkendt som arbejdsskade.

I tillæg kan en skade, der forårsages af, at man vil hjælpe en anden tilskadekommen, anerkendes som arbejdsskade. Det kan for eksempel være i forbindelse med et trafikuheld.

Anmeld skaden!

Hvis man kommer til skade skal man sørge for at skaden bliver anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Den tilskadekomnes chef skal anmelde skaden senest et år efter, at den er sket. Det kan imidlertid anbefales at anmelde skaden øjeblikkeligt.

Ligeså snart man får den mistanke, at skaden kan relateres til ens arbejde, skal man med andre ord kontakte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Bliver skaden anerkendt som arbejdsskade af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er næste step at vurdere, om den tilskadekomne kan få en godtgørelse for erhvervsevnetab og varigt mén.

Svie og smerte

Hvis en person kan tillægges ansvaret for en arbejdsskade, er det muligt at søge om en godtgørelse for svie og smerte. Det kan for eksempel være, at den tilskadekomnes chef ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksom på sikkerheden eller arbejdsstillingerne på arbejdspladsen og, at det har resulteret i skaden.