Arveafkald
Man kan give afkald på sin arv både før arveladerens død og efter. Det man skal være særligt opmærksom på i forbindelse med afkald på arv, er afgiftsreglerne. Hvis man som arving er insolvent, skal man i tillæg være opmærksom på, om afkaldet på arven kan omstødes. Derfor er det en rigtig god ide at søge professionel rådgivning hos en bobestyrer advokat, inden man giver afkald på sin arv, så man ikke ender med at overse en væsentlig detalje, der kan få store økonomiske konsekvenser.
Et arveafkald skal kunne bevises
Når man giver afkald på en arv hedder, det et arveafkald. Man skal give afkald på arven overfor arvelader (den arven kommer fra), eller hvis arvelader er død overfor Skifteretten. Det skal kunne bevises, at man har afgivet et arveafkald og at arveladeren eller, hvis han eller hun er gået bort, Skifteretten har modtaget afkaldet. Et arveafkald skal gives før boets deling påbegyndes.
To typer afkald
Et afkald på arv kan gives, så det kun gælder personligt, eller så det omfatter hele grenen af familien. Hvis det kun gælder personligt, vil arvingens børn overtage pladsen i arverækkefølgen. Gælder afkaldet på arv hele grenen af familien, vil det i tillæg afskære børn og børnebørn osv. fra at arve.
Hvorfor fravælger nogle en arv?
Der er mange forskellige årsager, der kan ligge til grund for en beslutning om at fravælge en arv. Ofte er det fordi:
- At modtageren af arven er insolvent, det vil sige, har en gæld, der er så stor, at hele arven vil tilfalde kreditorerne mod modtagerens vilje
- At modtageren af arven ikke synes han eller hun har brug for at arve og dermed ønsker, at arven går videre til den næste generation
- At der er et ønske om at spare arveafgiften
- At modtageren gerne vil modtage arven uden at være en del af bodelingen
- At modtageren har personlige grunde til ikke at ville modtage arv fra den afdøde
Hvis man er insolvent
Er man i den situation, at man har en rigtig stor gæld og dermed betegnes som insolvent, vil det man arver tilfalde kreditorerne. Ønsker man ikke det, er det vigtigt, at man giver afkald på sin arv endnu mens arvelader lever. Giver man først afkald på arven, når arvelader er død har eventuelle kreditorer måske en mulighed for at få omstødt afkaldet.
Når man vil spare afgift eller ikke har brug for arven
Står man som arving til en arv, som man ikke økonomisk har brug for, men ønsker, at ens børn i stedet skal have glæde af, er det en fordel at give afkald på den. Det betyder nemlig, at arven ikke belastes af to gange arveafgift, men kun en. En anden situation, hvor det afgiftsmæssigt kan betale sig at give afkald, er, hvis man for eksempel sammen med sin far skal arve sin søster, fordi hun ingen børn eller ægtefælle har. I den situation skal faren betale 15 procent og bror/søster 35 procent i arveafgift. Giver broren/søsteren afkald på sin arv og lader faren arve det hele mod at faren giver gaver til broren/søsteren, vil man således spare en del af arveafgiften.
Hvis man ikke vil deltage i skiftet
Man kan give afkald på en arv mod et såkaldt vederlag, hvis man ikke vil deltage i bobehandligen/skiftet. Vederlaget beregnes ud fra, hvad boet indeholder. Man skal betale 15 procent i arveafgift af vederlaget.
Hvordan giver man arveafkald?
Hvis arvelader endnu ikke er død, skal arveafkaldet ikke registreres eller noteres officielt. Men da afkaldet skal kunne bevises, er det essentielt at arveafkaldet skrives ned samt dateres og underskrives af både arvelader og den, der giver afkald. Er arvelader død skal afkaldet registreres i Skifteretten. Det skal ske før udbetalinger/á conto udlodninger fra boet foretages samt, før den endelige opgørelse af boet indleveres til Skifteretten.