Arveklasser

Det kan være meget besværligt at finde ud af, hvem der arver fra dig, når du dør, og reglerne afhænger i høj grad af din civile status og dine eventuelle børn. Vi vil i det følgende gennemgå forskellige familiemønstre og fortælle dig, hvordan arvereglerne er i disse. Men først vil vi kaste et hurtigt blik på de såkaldte arveklasser, som er med til at diktere, hvem der skal arve.

Der er tre af disse arveklasser, og de ser ud som følger:

• 1. arveklasse består af børn og/eller ægtefælle
• 2. arveklasse består af afdødes børn og dernæst afdødes søskende
• 3. arveklasse består af afdødes bedsteforældre og dernæst deres børn

Hvis der ikke kan findes en arving mellem disse arveklasser, da overgår arven helt og fuldstændigt til den danske stat.

Arv – når du er ugift og ikke har børn

Uden børn og uden mand eller kone kan du selv helt bestemme over din arv. Hvis der ikke er oprettet testamente, er det i udgangspunktet dine forældre, som arver fra dig. Med et testamente kan du for eksempel begunstige en velgørende organisation. Det vil nemlig betyde, at afgiften til staten vil blive mindsket.

Arv – når du er samlevende

Når du blot er samlevende – og her skal det forstås således, at du ikke er gift med din partner – er der et par ting, som du skal være opmærksom på. Jeres position i forhold til arveretlige elementer er væsentligt forringet i forhold til gifte par. Helt grundlæggende og ikke mindst meget overraskende for de fleste mennesker er det, at samlevende par, som måske oven i købet har bolig og børn sammen, ikke automatisk arver noget fra hinanden.

Det betyder desværre, at I kan havne i en situation, hvor bortgangen af den ene partner betyder, at den tilbageblevne bliver nødt til at gå fra hus og hjem, da afdødes del af huset ikke tilgår enken eller enkemanden.

Med et udvidet samlevertestamente kan I undgå dette og sørge for, at I arver fra hinanden på lige fod med gifte par. Det er dog vigtigt at notere sig, at I aktivt er nødt til at sørge for at få det i orden.

Arv – når du er gift

Er I derimod gift, er arvereglerne uden oprettelse af testamente ret klare. Her arver din ægtefælle og dine børn hver halvdelen af de efterladte aktiver. Der kan dog også i dette tilfælde være god grund til at oprette et testamente, hvis du gerne vil have mere indflydelse på, hvordan en eventuel arv skal fordeles efter din død.

Med et testamente kan du frit komme til at råde over ¾ af dine aktiver. Med andre ord betyder det, at du er tvunget til at lade din ægtefælle arve ⅛ og dine børn ⅛. De resterende ¾ kan du lade din ægtefælle arve. Det vil for eksempel være en god idé, hvis din ægtefælle kan se frem til at leve i mange år endnu med mulighed for at gifte sig igen.

Ret henvendelse til en advokat

Det kan være særdeles kompliceret at regne ud, hvordan en eventuel arv vil fordele sig, når du er gået bort. Der er mange juridiske hensyn at tage, men hvis du tager dig tid til at oprette et testamente, er der alle muligheder for, at du i videst mulige grad selv kan være med til at bestemme, hvem der skal have glæde af dine aktiver efter din død.

Hvor det i mange tilfælde måske blot drejer sig om små justeringer, kan det i andre tilfælde være meget vigtigt at gøre sig tanker om arv og testamente. Det gør sig i særdeleshed gældende i de tilfælde, hvor et par bor sammen uden at være gift. Uden et testamente kan enken eller enkemanden blive tvunget til at gå fra hus og hjem, blot fordi der ikke er indgået ægteskab.