Landbrugsadvokat

landbrugsadvokatDet er ikke let at gennemskue de juridiske aspekter ved det at drive et landbrug. Det er derfor nødvendigt at søge rådgivning hos advokater, der har specialiseret sig i landbrugsret og som kender til de udfordringer, der er i branchen.

Udviklingen i landbruget er forårsaget af en stigende regulering, som har nødvendiggjort specialiseringen indenfor landbrugsret. Landbrugsadvokater rådgiver for eksempel, om de erhvervsbestemmelser, der er i landbrugsloven og om de muligheder, der er for at få dispensation fra dem. De rådgiver også om selskaber i landbruget, forpagtningsforhold, sammenlægning og udstykning, generationsskifte og miljø.

EU – støtteordninger og regler

Landbruget indtager en markant rolle i EU-sammenhænge. Der er mange af landbrugets støtteordninger så som grøn støtte og grundbetaling samt de regler, der gælder i forhold til krydsoverensstemmelse, der har deres rod i EU-regler. Derfor er det også en landbrugsadvokats opgave at rådgive om forebyggelse, betalingsrettigheder samt de konsekvenser, der kommer, hvis EU-reglerne for et bestemt område overtrædes.

Hvad kan en landbrugsadvokat hjælpe dig med?

De forhold en landbrugsadvokat kan give dig hjælp og rådgivning inden for er blandt andet følgende:

  • De forhold, der gør sig gældende, når jord skal forpagtes.
  • De forhold, der gør sig gældende, når der skal ske et generationsskifte på en landbrugsejendom.
  • De muligheder, der er for at benytte sig af eller investere i alternative energiformer så som solceller, vindmøller og biogas.
  • De forhold, der gør sig gældende, når jord skal udstykkes eller sammenlægges.
  • De forhold, der gør sig gældende, ved salg eller køb af bedrifter.
  • Rekonstruktioner af muligheder.
  • Udarbejdelse af risikovurderinger og oversigt over forhindringer.
  • De regler, der i forbindelse med miljø.
  • De regler, der er i forbindelse med EU.

Handel og landbrug

Når du står og skal købe eller sælge et landbrug, er der endnu flere problematikker, end der er ved handel med almindelig fast ejendom. Herunder har vi remset nogle forhold op, som du skal være særligt opmærksom på, når du skal handle med landbrugsejendomme:

  • Der er omsætningsbegrænsninger i landbrugsloven, især er bopælskravet værd at være opmærksom på.
  • Man skal være opmærksom på produktionsgrundlaget. Under det kommer miljøgodkendelser.
  • Miljøforhold generelt er væsentlige at undersøge. Vigtige dele af dette er afløbsforhold og opbevaringskapacitet.
  • Der er forskellige støttemuligheder, som man skal have et øje på. Det drejer sig især om det grønne tillæg og grundbetalingsordningen samt de muligheder, der er, når der skal overdrages rettigheder.
  • Det er vigtigt at være opmærksom på de konsekvenser rent skattemæssigt, som gælder for begge parter, når købesummen skal fordeles.
  • Og sidst men ikke mindst skal man have fokus på de problematikker, der kan forekomme ved krydsoverensstemmelse.

Miljørisici og landbrug

Det er ikke kun for landmænd, der er risiko for miljøskader. Det samme gælder også for andre erhvervsdrivende. Men der er stort fokus på det i forbindelse med landbrug. De miljøskader, der ofte opstår inden for landbruget, er i relation til udbringning eller opbevaring af gødning fra husdyr. Dertil kommer miljøskader i forbindelse med anvendelsen af sprøjtemidler. Der er også miljøskader i forbindelse med færdselsskader og i tillæg i forbindelse med brandskader.

Tag dine forholdsregler

Når der sker miljøskader, kan de være i en betragtelig størrelsesorden. Desværre er de ikke i alle tilfælde dækket af en forsikring, hvilket jo kan være en alvorlig sag for landmanden, der er involveret i skaden. Derfor skal man som landmand selvfølgelig gøre, hvad man kan for at undgå at skaden sker i første omgang.

Alle miljørisici skal derfor tænkes igennem og alle forholdsregler skal tages for at skader generelt kan begrænses og forebygges. En del af forebyggelsen består for eksempel i at vedligeholde maskiner og andet materiel samt at instruerer medarbejdere grundigt, så alle vilkår i en miljøgodkendelse kan overholdes. Undersøg også om dine forsikringer dækker bedst muligt. Det er ligeledes vigtigt at have udarbejdet en beredskabsplan for det tilfælde at skaden skulle ske. En sådan plan kan gøre, at du og dine medarbejdere kan agere velovervejet og hurtigt.