Anpartsselskabets fordele
Der er betydelige fordele ved at vælge anpartsselskabet, når man står og skal starte sin egen virksomhed. Vi lister de væsentligste fordele op her:
- Man hæfter begrænset: En virkelig stor fordel ved at stifte et selskab fremfor en personlig eget virksomhed er, at man overfor kreditorer kun hæfter begrænset. Man hæfter nemlig kun for det beløb, man aktivt har skudt ind i virksomheden via selskabskapitalen. I et anpartsselskab behøver det ikke være mere end 40.000 kroner. Det vil sige, at man ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, hvis noget mod forventning går galt.
- ApS er godt ved mere end én ejer: Har man startet et ApS alene, men senere gerne vil udvide virksomheden med endnu en ejer, er det let at overdrage anparter til den nye medejer. Ønsker man på et tidspunkt at sælge virksomheden, er det også en rimelig enkel procedure, når det drejer sig om et ApS.
- Et ApS er en selvstændig enhed: Når man opretter et ApS bliver selskabet betragtet som en såkaldt selvstændig juridisk enhed. Det kan være fordelagtigt set i forhold til selskabsskatten, som derved kan blive lavere.
- Fleksible strukturer: En anden stor fordel ved et ApS er, at man kan skabe forskellige virksomhedsstrukturer for eksempel holdingselskab med kapitalselskab.
- Kendt selskabsform: Samarbejdspartnere, kunder og leverandører kender til ApS-formen og har derfor tillid til den. Som nævnt er et ApS den mest brugte selskabsform herhjemme.
- Lettere at finde kapital: Hvis man er i en situation, hvor man skal have rejst kapital til virksomhedens vækst eller lignende, er det ofte lettere at finde investorer eller at få et lån, hvis man har et ApS.
Nødvendige dokumenter
Når man skal stifte et ApS er man nødt til at have styr på de nødvendige dokumenter. Der er to, som man ikke kommer udenom:
Stiftelsesdokumentet
Dokumentet beskriver de forhold, der gør sig gældende ved selskabets stiftelse. I stiftelsesdokumentet står, hvem der er ejer (stifter) eller ejere (stiftere) af selskabet. Hvis der er mere end én ejer, er det beskrevet, hvordan selskabets anparter – også kaldet selskabskapitalen – er fordelt ejerne imellem. Det fremgår også hvem direktionen skal bestå af og hvem, der skal sidde i en eventuel bestyrelse. Der står også i dokumentet hvilken dag selskabet aktiveres.
Vedtægter
I vedtægterne angives reglerne for selve selskabet og for selskabets drift. Vedtægterne indeholder eksempelvis selskabets formål, hvordan regnskabsåret løber, om selskabet skal have en bestyrelse og sidst men ikke mindst, hvordan ejerne af selskabet kan vedtage beslutninger i henhold til selskabet.
Når selskabet skal registreres
Når man skal registrere et ApS, skal man vælge, om man selv vil stå for det, eller have en advokat til at hjælpe. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan man finde vejledning og dokumentskabeloner til både stiftelsesdokument og vedtægter.
Hvis man vælger selv at stå for det, skal man huske at få selskabet registreret hos Erhvervsstyrelsen ellers er selskabet ikke gyldigt. Det er også efter registreringen, at man modtager et CVR-nummer. Erhvervsstyrelsen tager et gebyr på 670 kroner for at registrere et selskab. Mange advokater tilbyder hjælp til at stifte et selskab over nettet. På den måde er det til en overkommelig pris samtidigt med, at man ved det går rigtigt for sig.
