Tinglysning

Siden Danmark i 2009 indførte den digitale tinglysning, eksisterer et skøde ikke som et fysisk dokument længere. Danmark gjorde som verdens første land tinglysning til en digital proces, som ikke kan udføres andre steder end på internettet og skødet ligger dermed i digital form i den såkaldte tingbog. Her beskrives hvad tinglysning er, hvordan det foregår og hvad det koster.

Hvad skal tinglyses?

Man tinglyser rettigheder i relation til fast ejendom, for at de skal få gyldighed. Rettighederne kan for eksempel være et pantebrev, en servitut eller et skøde. Ved for eksempel at tinglyse et skøde ved et huskøb offentliggøres det, hvem der er den retsmæssige ejer af ejendommen.

Hvordan foregår tinglysningen?

Som nævnt tidligere foregår tinglysning digitalt, og man skal derfor ind på tinglysning.dk for at tinglyse både pantebreve, servitutter, skøder, ejerforeningsvedtægter mv. Man har digitaliseret tinglysningen for at skabe en både hurtigere, nemmere og sikrere proces. Kontrollen med de tinglysningsdokumenter, der sendes ind foregår elektronisk og helt automatisk. Er der noget, som falder udenfor det normale og derfor ikke ”forstås” af systemet, vil sagen blive manuelt behandlet af en af Tinglysningsrettens medarbejdere.

Når man anmelder et dokument til tinglysning, vil man straks få at vide om tinglysningen gik igennem automatisk, eller om den blev sendt til behandling hos en medarbejder.

Underskrifter på tinglysningsdokumenterne – for eksempel på et skøde – hvor både sælger og køber skal skrive under, foregår via NemID.

Hvem kan stå for en tinglysning?

I udgangspunktet kan alle stå for tinglysningsprocessen. Det er dog mest almindeligt, at få sin ejendomsmægler, advokat eller bankrådgiver til at gennemføre tinglysningen. Proceduren er ikke helt ligetil og lader man en professionel rådgiver stå for processen, vil man være dækket af dennes ansvarsforsikring i det tilfælde, der alligevel skulle ske en fejl.

Tinglysningsafgift

Ved langt de fleste ekspeditioner af tinglysninger, vil der blive opkrævet en afgift. Den er størrelsesmæssigt bestemt af SKAT og afhænger af, hvad der skal tinglyses og hvilken værdi det har. Man kan selv gå ind på domstol.dk og beregne, hvad der skal betales i tinglysningsafgift for en given ejendom mm.

Tinglysning af skøde

Når det drejer sig om et skøde, der skal tinglyses gælder den hovedregel, at man betaler 0,6 procent af købesummen, (man oprunder til nærmeste hundrede), plus 1.660 kroner i tinglysningsafgift. Der er forskellige traditioner for, hvem der betaler tinglysningsafgiften alt efter, hvor i landet salget foregår. Er det på Fyn eller i Jylland deler sælger og køber tinglysningsafgiften. Er det på Sjælland og Bornholm betaler køber hele afgiften.

Tinglysning af pantebrev (lån)

Er det et pantebrev, der skal tinglyses beregnes der en statslig afgift på 1,5 procent af lånets hovedstol. Ud over denne afgift kommer der en registreringsafgift, der beløber sig til 1.660 kroner.

Som køber har du mulighed for at undgå tinglysningsafgiften på pantebreve, hvis sælger allerede har et tinglyst lån i den pågældende ejendom, som viser, at betingelserne er opfyldt. Ved tinglysning af pantebrev kræves det blandt andet, at sælgerens gamle lån afløses af køberens nye lån. Det betyder i praksis at sælgerens pantebreve skal forefindes i tingbogen og dermed ikke være aflyste, før køberens pantebreve tinglyses.

Er et lån tinglyst før 1-7-2007 er det lånets restgæld, der ligger til grund for beregningen af tinglysningsafgiften. Er lånet tinglyst efter 1-7-2007 er det lånets hovedstol, der ligger til grund for beregningen. Sidstnævnte er til fordel for køberen, da man i det tilfælde kun skal af med en afgift på 1,5 procent af den forskel, der er mellem køberens nye lån og sælgerens gamle lån.

Tinglysning af pantebreve varetages af købers bank. Det er ligeledes købers advokat, som sammen med både køber og sælgers banker/pengeinstitutter sørger for, at køberen kan opnå stempelrefusion.

Tilbage til Boligret