Bodeling generelt

Hvis man på et tidspunkt i sit liv skal igennem enten en skilsmisse, separation, en ægtefælles dødsfald eller samlivsophævelse, vil man være nødsaget til at tage stilling til -og foretage en bodeling, hvor det tidligere fællesbo bliver opgjort og fordelt. Skilsmisse, separation, dødsfald og samlivsophævelse vil i forvejen være en meget svær følelsesmæssig situation, og det kan være svært at overskue, hvis man skal tage stilling til praktiske spørgsmål og forhold.

Få en erfaren advokat på boet

bodelingDet kan ligeledes være svært at se fornuftigt på fremtiden og dertil knyttede forhold, hvis man er meget følelsesmæssigt belastet. Det vil derfor ofte være en fordel at søge rådgivning hos en skilsmisseadvokat, som kan hjælpe med at tage stilling til de praktiske spørgsmål og forhold, herunder bodelingen. Det er dog ikke en forudsætning for indgåelse af en bodelingsaftale, at man har søgt advokatbistand. Hvis parterne kan nå til enighed omkring fordelingen af boet, kan man sagtens lave en aftale uden inddragelse af hverken advokater eller skifteretten. Ofte vil det god give god mening at benytte en advokat til bodeling, for at sikre at de rigtige vilkår for begge partnere. Hvorledes delingen af et bo skal foregå, afhænger af, hvilken formueordning man har haft, mens man var gift. Hvis man ikke har aftalt en særlig formueordning, vil man have såkaldt formuefællesskab. Det betyder, at hele boet skal deles ligeligt mellem parterne. Det er dog også muligt at bestemme en anden formueordning, herunder forskellige former for særeje. Dette kan man bestemme via en ægtepagt. Hvis man bestemmer en formueordning med særeje, skal man ikke dele alt ligeligt, idet man kan holde særeje uden for bodelingen.

Formuefællesskab -eller særeje

På baggrund af ovenstående kan det ses, at parternes formueordning er afgørende for, hvilke passiver og aktiver, der skal indgå i bodelingen. Hvis man har formuefællesskab skal alt i boet som nævnt deles ligeligt mellem parterne. Det betyder, at alle aktiver, som parterne havde ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodningen om skilsmisse eller separation, skal indgå i bodelingen. De aktiver, man erhverver efterfølgende, skal derfor som udgangspunkt ikke indgå i bodelingen. Det samme gør sig gældende for parternes passiver, herunder gæld. Det skal hertil nævnes, at parterne har mulighed for at bestemme, at der skal gælde en anden ophørsdag, end den dag hvor Familieretshuset modtog anmodningen om skilsmisse eller separation. Har man bestemt, at der skal være særeje, indgår de aktiver og passiver, der er særeje, ikke i bodelingen. Har man eksempelvis bestemt, at en af parternes bil skal være særeje, vil værdien af bilen ikke skulle deles med den anden part, idet den kan holdes uden for delingen. Uanset hvilken formueordning, der måtte gælde i parternes ægteskab, vil man ved opgørelsen af bodelingen få opgjort sin bodel.

Boslod

Når hver part har fået sin bodel, skal hver bodel deles imellem parterne. Når man er færdig med denne fordeling, vil hver part stå tilbage med en andel af formuen. Denne andel betegnes boslod, og dette er den andel, som man er berettiget til at tage med sig. Dette kan illustreres med følgende eksempel: Ida og Niels har formuefællesskab. Ida har en bodel på 3.000.000 kroner, mens Niels har en bodel på 6.000.000 kroner. Ida og Niels har derfor en samlet formue på 9.000.000 kroner. Denne formue skal deles ligeligt mellem dem, og Ida og Niels ender derfor med et boslod på 4.500.000 kroner hver. Afslutningsvist, skal det nævnes, at bodelingen ikke foregår på samme måde ved en samlivsophævelse som ved en skilsmisse eller separation. Hvis man er ugifte samlevende, har man nemlig ikke automatisk formuefællesskab. Dette betyder, at man ikke skal dele noget med hinanden, hvis man ophæver samlivet. Hvis man ønsker, at dette skal være anderledes, kræver det, at man opretter et testamente, hvori man kan tage stilling til de økonomiske forhold. Mange ugifte samlevende er ikke bevidst omkring, at dette er retstilstanden, og indretter sig ofte i ægteskabslignende forhold, og som hvis de havde formuefællesskab. Dette medfører, at man ofte kan risikere at komme i store konflikter ved samlivsophævelsen. Det er derfor nødvendigt, at man enten sørger for at få oprettet et testamente, eller at man sørger for at holde sine formuer adskilt.