Ejendomsmægleren

Ejendomsmæglerens fornemmeste opgave er at hjælpe folk med at sælge deres bolig og/eller finde deres nye hjem. Jobbet som ejendomsmægler har flere sider – herunder vurderingssiden og salgssiden. På vurderingssiden handler det om at få vurderet boligen, en såkaldt bolig- eller salgsvurdering, så boligejer eller bank får en så reel vurdering af den aktuelle markedspris som muligt. På salgssiden handler det om at finde en køber til boligen, som vil betale den højst mulige pris til sælger.

Reglerne for ejendomsmægleres virke findes i lov om formidling af fast ejendom fra 2015 (LOFE). Ifølge loven er titlen ”Ejendomsmægler” er en beskyttet titel. Man skal være registreret i ejendomsmæglerregistret i Erhvervsstyrelsen og være godkendt af denne.

Tidligere var reglerne sådan, at boligsælgers ejendomsmægler havde det, der hed “loyal oplysningspligt”. Det betød, at ejendomsmægleren havde pligt til at underrette køber om alle forhold vedrørende ejendommen. Alle dokumenter vedrørende boligen var der ligeledes pligt til at udlevere.

Men i Lov om formidling af fast ejendom fra 2015 ændrede man de regler og i dag har ejendomsmægleren kun forpligtelser over for sælger. Mægleren er altså ikke en neutral mægler mellem to parter. Han eller hun er udelukkende en rådgiver på sælgers side, der har en stor økonomisk interesse i at gennemføre salget.

I forbindelse med salg skal ejendomsmægleren ifølge loven udføre en række opgaver

  • Lave en skriftlig formidlingsaftale. En formidlingsaftale indeholder en oversigt over den pris, som I har aftalt samt oplysning om ansvarlig ejendomsmægler for sagen.
  • Beregne et salgsbudget og et salgsprovenu.
  • Vurdere boligen og angive den kontantpris, han mener den kan sælges til.
  • Lave nødvendige undersøgelser af ejendommen samt indhente og kontrollere dokumenter og andre oplysninger, der er relevante for bolighandlen.
  • Lave en salgsopstilling med oplysninger om boligens kontantpris og ejerudgifter, samt oplyse om forbrug af/udgifter til varme og om boligens varmekilder.
  • Rådgive dig om behov og mulighed for at få lavet en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport.
  • Lave et udkast til en købsaftale.
  • Forhandle med interesserede købere.
  • Give dig en endelig opgørelse over de udgifter og opgaver, som han har haft i forbindelse med salget.

Hvis sælger opsiger formidlingsaftalen i løbeperioden, har mægler kun krav på vederlag, hvis det er aftalt.
Dog har ejendosmægler krav på et rimeligt vederlag, hvis der er aftalt resultatafhængigt vederlag, for det arbejde, der er udført. Ved pligtforsømmelse kan det nedsættes eller bortfalde.

Hvis der er aftalt resultatafhængigt vederlag, og der også er aftalt betaling af vederlag ved opsigelse, må aftalen højst løbe 6 måneder og forlænges med 3 måneder af gangen.

I tilknytning til loven er der desuden udstedt en række bekendtgørelser, som nærmere regulerer ejendomsmæglerhvervet.
For alle medlemmer af Dansk Ejendomsmæglerforening gælder Dansk Ejendomsmæglerforenings forbrugeretiske regler. Reglerne beskriver ejendomsmæglerens rolle, herunder hvilken rådgivning du som forbruger har krav på, hvordan aftaler mellem ejendomsmægleren og forbrugere skal indgås, hvilke forpligtelser der påhviler ejendomsmægleren, samt hvordan ejendomsmæglere skal handle i forskellige situationer.

En ejendomsmægler må ikke gå ind som køber af en ejendom, såkaldt selvindtræde, hvis det viser sig, at ejendommen ikke kan sælges til en bestemt pris.
Ejendomsmægleren må heller ikke yde rådgivning til begge parter i en handel om forhold, hvor der er interessemodsætninger. Hvis en forbruger i en handel ikke bistås af egen rådgiver, skal ejendomsmægleren rådgive forbrugeren om behov og muligheder for at søge egen rådgiver.
Reglerne skal sikre, at du som forbruger modtager en korrekt, relevant og fyldestgørende rådgivning og information fra ejendomsmægleren. Desuden handler reglerne om, hvordan ejendomsmægleren håndterer en række konkrete situationer etisk korrekt.

Hvad synes du?
[Total: 0 snit: 0]