Fagforening og A-kasse
I Danmark har vi i mange år haft en meget stærk fagbevægelse og et stort fagforbund, der er tæt knyttet til A-kasserne. Derfor er de fleste medlem af både en A-kasse og en fagforening, men hvad står de to instanser egentlig for hver især?
Hvad betyder A-kasse?
Ordet A-kasse betyder arbejdsløshedskasse. Det er en slags forsikring, som man kan betale til hver måned og gøre brug af i det tilfælde, at man bliver arbejdsløs. Når man har betalt ind til en A-kasse i et år, har man nemlig ret til at få udbetalt et månedligt beløb, der kan gøre det ud for løn i den periode, der går, indtil man finder et nyt arbejde. Det er en stor sikkerhed for mange, der ellers var ilde stedt, hvis de stod uden indtægt i en længere periode.
Hvornår opstod A-kassen?
A-kasserne opstod allerede sidst i 1800-tallet og i 1907 blev den første statsstøttede A-kasse dannet. Tanken bag arbejdsløshedskassen er solidarisk på den måde, at alle, der havde arbejde, betalte til A-kassen og når en så mistede sit arbejde fik personen udbetalt et månedligt beløb. I starten var A-kasserne medlemsdrevne. Det vil sige at staten ikke gik ind og garanterede, at der var penge i kassen. Derfor var A-kassen kun beregnet på en kort arbejdsløshedsperiode, og allerede fra starten af var der strenge regler for udbetalingen af understøttelse.
Det er et område med mange regler
I dag er der også strikse regler for, hvornår man er berettiget til understøttelse eller dagpenge som man siger nu. Lovgivningen i forbindelse med A-kasserne er ikke let at have med at gøre for private. Der er mange aspekter og, hvis man vil forstå dem kræver det, at man sætter sig grundigt ind i regler, forpligtigelser og rettigheder. Lovgivningen på A-kasseområdet omhandler både regler for dagpenge, ferie, efterløn, orlov, barsel, lønsikring, uddannelse mv. Det er kun nogle få af reglerne, der er bestemt af staten og derfor er reglerne ikke nødvendigvis ens i de forskellige A-kasser.
De statsbestemte regler
Der er dog to regler, som er de samme uanset hvilken A-kasse det drejer sig om. Den ene omhandler beløbet man får udbetalt i dagpenge og den anden, hvor længe man skal have været medlem af en A-kasse for at have ret til dagpenge. For at få dagpenge kræver staten, at man har betalt til en A-kasse i minimum et år uden afbrydelser. Dagpengene er garanteret af staten. Det vil sige, at man er garanteret at få sine dagpenge uanset om den A-kasse, man er medlem af, lukker. Man kan derfor også skifte A-kasse, hvis man ønsker det uden, at det påvirker ens dagpengeret.
Fagforening – hvad er det?
Traditionelt er en A-kasse tilknyttet en fagforening. Derfor er mange lønmodtagere medlem af både en A-kasse og en fagforening. En fagforening er en organisation, der varetager deres medlemmers interesser på arbejdsområdet. Det er for eksempel fagforeninger, der står for overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne angående lønmodtagernes arbejdes- og lønvilkår.
Juridisk assistance
Fagforeningerne tilbyder også juridisk hjælp til deres medlemmer, hvis der opstår problemer i forbindelse med deres arbejde. Det kan være, hvis arbejdsgiveren ikke overholder lovgivningen eller, hvis der opstår andre situationer, der påvirker medlemmets arbejdssituation. For eksempel indenfor områderne:
- Løn – forkert løn, manglende løn
- Chikane
- Sygdom
- Arbejdstimer – for mange, for få
- Arbejdsmiljø
- Arbejdsvilkår
- Ferieforhold
- Ulovlige ansættelseskontrakter
Andre ydelser
Man kan også få hjælp og vejledning til at forhandle løn, til tjek af kontrakter i forbindelse med ansættelses og forskellige former for karriereudvikling. Fagforeningerne har ofte forskellige tilbud til deres medlemmer som de bruger i konkurrenceøjemed. Man betaler for at være medlem af en fagforening og kan derfor have forventninger til deres ydelser.
Forskelligt fra faggruppe til faggruppe
For nogle erhverv er fagforeningen vigtigere end for andre. Indenfor nogle faggrupper er det på det nærmeste utænkeligt ikke at være medlem af en fagforening. Årsagen er de meget fordelagtige arbejds- og lønvilkår som fagforeningen har fået forhandlet sig frem til ved overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne. Det er for eksempel faggrupper som håndværkere, sygeplejersker og service (offentlig).