Hundeloven

Som hundeejer er det vigtigt at kende til hundeloven. Her gennemgår vi nogle af de områder, det Især er værd at være opmærksom på, når du har en hund eller skal til at købe en.

De forbudte hunderacer

Om hundelovenNår du køber en hund, er du forpligtet til at sikre dig, at den er af en lovlig race. Der er en række hunderacer, der er forbudt i Danmark, fordi de anses for farlige. Det drejer sig om racerne:

  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Pitbull terrier
  • Dogo argentino
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Amerikansk bulldog
  • Tosa inu
  • Fila brasileiro
  • Tornjak
  • Sarplaninac
  • Kangal
  • Boerboel
  • Vælg da for filan en anden race, det er jo komplet IDIOTISK at vælge en hund af en ulovlig race. (Er du direkte Fatsvag eller hvad)

Det er ikke kun hunde af ren race, der er forbudte. Krydsninger med de ovennævnte racer er også ulovlige. Ved tvivlsspørgsmål skal du som hundeejer kunne dokumentere, at din hund ikke helt eller delvist er af en de ulovlige racer.

Har du købt en hund, der er af en af de ovenstående racer eller er krydset med en af dem, inden d. 17/3-2010, har du lov til at beholde den. Racerne Tosa inu og Pitbull terrier er dog en undtagelse, da de allerede blev ulovlige i 1991. Der følger dog visse krav med det at eje en hund af ulovlig race:

  • Hunden skal være i stram og solid snor (max. snorlængde på to meter), når den er på offentlige steder.
  • Den skal have en lukket mundkurv på.
  • Det er ikke lovligt at videresælge eller bortgive hunden til andre.

Når en hund er ulovlig og købt efter d. 17/3-2010, eller hvis der hersker tvivl om, den er lovlig og ejeren ikke kan bevise, at den er lovlig, skal den aflives. Nægter ejeren, bliver det et politianliggende.

Registrering af hunden

Før hunden når en alder af otte uger, skal den registreres hos en ID-mærker – ofte en dyrlæge – det koster 110 kroner. Du vil modtage din hunds registreringsattest efter cirka 14 dage. Ud over den officielle registrering skal hunden, når den bliver 4 måneder, bære et halsbånd med et hundetegn, der oplyser, som minimum, navn og bopæl på ejeren. Sørger ejeren ikke for hundens registrering, vil politiet gøre det på ejerens regning.

Hvornår skal hunden i snor?

En hund må ikke bare løbe frit omkring. I det offentlige rum skal en hund holdes i snor, eller gå sammen med en person, der har fuldt kontrol over den. Det vil sige, at personen skal kunne forhindre hunden i at angribe mennesker og dyr. Ansvaret for hundens adfærd er altid hundeførerens. Gør hunden andre personer bange eller utrygge bør den holdes i snor – også selvom det ikke er påbudt. Snoren som hunden holdes i skal gøre det muligt at holde hunden tæt ind til hundeføreren. Der kan være forskellige regler fra kommune til kommune i forhold til, hvornår en hund må færdes uden snor.

Går du tur med hunden i skoven eller i en park, er du forpligtet til at holde den i nærheden af dig med mindre, det drejer sig om en hundeskov. Går du tur med din hund på stranden, skal du have den i snor i sommerhalvåret, det vil sige fra april til september (inklusive september). Er det derimod i vinterhalvåret, som strækker sig fra oktober til marts (inklusive marts), må hunden løbe uden snor på stranden. Der er dog adskillige strande, hvor du ikke må medbringe din hund, så tjek altid skiltene, før du går på stranden med din hund.

Ansvarsforsikring for hund

Et af de krav, der står i hundeloven er, at din hund skal have en ansvarsforsikring – tegnet af dig som hundeejer. Forsikringen skal dække i de situationer, hvor din hund kommer til at skade andres ejendele eller gør skade på mennesker. Det er altså i tilfælde, hvor det er dit som hundeejers ansvar. En lovpligtig ansvarsforsikring dækker således ikke, hvis hunden selv bliver skadet eller syg. Ønsker du en forsikring mod det, skal du oprette en sygeforsikring til hunden.