I Danmark er alternativ behandling reguleret gennem en kombination af love, frivillige registreringsordninger og brancheforeningers retningslinjer. Formålet med denne regulering er at sikre brugernes sikkerhed og informere om de alternative behandleres kvalifikationer.

Registreringsordning for Alternative Behandlere (RAB)

I 2004 blev RAB-ordningen (Registreret Alternativ Behandler) indført som en frivillig, brancheadministreret registreringsordning. Denne ordning har til formål at styrke brugernes sikkerhed ved at opstille minimumskrav til uddannelse og god klinisk praksis for alternative behandlere. For at blive RAB-registreret skal en behandler være medlem af en brancheforening, der er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed til at foretage sådanne registreringer. Disse foreninger er ansvarlige for at sikre, at deres medlemmer lever op til de fastsatte krav.

Det er vigtigt at bemærke, at RAB-registreringen ikke er en statslig autorisation, men en beskyttet titel. Kun behandlere, der er registreret gennem en godkendt forening, må benytte titlen “Registreret Alternativ Behandler”. Denne registrering giver brugerne mulighed for at klage over behandlingen til foreningens klageorgan, hvis de oplever problemer.

Autorisation og Tilsyn

Alternative behandlere i Danmark er generelt ikke autoriserede sundhedspersoner, medmindre de har en separat sundhedsfaglig autorisation (f.eks. som læge eller fysioterapeut). Dette betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke fører tilsyn med alternative behandlere, medmindre de også er autoriserede sundhedspersoner. Derfor er det essentielt for brugere at undersøge behandlerens kvalifikationer og eventuelle medlemskab af en RAB-godkendt forening inden påbegyndelse af behandling.

Moms og Afgifter

Fra 2000 har alternative behandlere kunnet ansøge om momsfritagelse for deres ydelser. For at opnå denne fritagelse kræves det, at behandleren har gennemført en bestemt minimumsuddannelse inden for relevante fagområder som anatomi, fysiologi og den specifikke behandlingsform. Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle alternative behandlingsformer automatisk er momsfritaget; det afhænger af specifikke kriterier fastsat af skattemyndighederne.

Klagemuligheder og Erstatning

Hvis en bruger ønsker at klage over en alternativ behandling, afhænger klagemulighederne af behandlerens status:

• RAB-registrerede behandlere: Klagen skal indgives til den pågældende behandleres brancheforenings klageorgan.

• Autoriserede sundhedspersoner: Klagen kan rettes til Styrelsen for Patientklager.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at muligheden for at opnå erstatning kan variere. Normalt kan man kun søge erstatning, hvis den alternative behandler også er en autoriseret sundhedsperson.

Brancheforeninger og Organisationer

Der findes flere brancheforeninger og paraplyorganisationer for alternative behandlere i Danmark. Disse organisationer arbejder for at repræsentere deres medlemmers faglige interesser og sikre en vis standard inden for alternativ behandling. Eksempler inkluderer Landsorganisationen NaturSundhedsrådet og Sammenslutningen af Alternative Behandlere.

Lovgivningen omkring alternative behandlere i Danmark er præget af en kombination af frivillige registreringsordninger, brancheforeningers retningslinjer og specifikke lovkrav. Som bruger af alternativ behandling er det vigtigt at være opmærksom på behandlerens kvalifikationer, eventuelle registreringer og de tilhørende klagemuligheder for at sikre en tryg og informeret behandlingsoplevelse.